Tillæg og gebyrer

Akut-tillæg - hvad er det og hvorfor skal jeg betale det?

Alle tider, som bestilles på dagen bliver pålagt et akuttillæg på DKK 100,- inkl. moms.

Dette gør vi fordi, vi hver dag holder tider ledige for at man netop kan ringe ind og få en tid til sit akut syge dyr. Nogle dage bliver disse tider ikke booket og der vil vi stå med et tab. Så for at kunne holde disse tider ledige, så vi i de fleste tilfælde kan tage os af dit akut syge dyr, bliver vi nødt til at få dækket ’’hullerne’’ ind på anden vis. Desuden påvirker akutte patienter hele dagens program og vi ender ofte med overarbejde, som også skal aflønnes.

NB: Når programmet ikke kan strækkes mere, kan man selvfølgelig opleve at blive henvist videre til et af de andre dyrehospitaler i område.

Udleverings- og receptgebyr - hvad er det og hvorfor skal jeg betale det?

Køber du medicin hos os, uden det er i forbindelse med en konsultation eller operation, bliver du pålagt et udleveringsgebyr på DKK 100,- inkl. moms.

Køber du en recept/receptfornyelse hos os betaler du DKK 125,- inkl. moms.

Når vi sælger f.eks. medicin som loppe-/flåtmidler, ormekur må vi ikke tage avance på produktet, som man ellers vil gøre med alle andre slags produkter, som man køber både herude, men også i dagligvareforretninger, tøjbutikker mv. Ikke desto mindre bruger vi stadig tid på at bestille det hjem, sætte det på plads og ekspederer jer. 90% af vores omsætning kommer fra vores ydelsessalg og ikke vores varesalg.

Når vi laver en recept til dit dyr, f.eks. i forbindelse med fast medicinering, tager vi ligeledes et receptgebyr. Dette gøres også fordi vi, nærmest, udelukkende tjener på vores ydelser, og ved en f.eks. en receptfornyelse kræves der oftest et telefonopkald, nogen som fysisk skal lave recepten, en dyrlæge som skal tage stilling til om det godkendes og en ekspedition.
​​

Vi håber på jeres forståelse for, at dette, desværre også, er en forretning, som skal løbe rundt.

Alle vores offentliggjorte regnskaber, kan i øvrigt ses på via link: https://www.proff.dk/firma/hornb%C3%A6k-dyrehospital-aps/randers-nv/dyrl%C3%A6ger/0I858GI10LF

Se vores åbningstider

Akut telefontid:

Mandag – fredag kl. 8 – 9.00

Dette tidsrum er forbeholdt henvendelse vedr. tilskadekomne og syge dyr. Derudover modtages korte sparringsopkald samt afbudsopkald.​

Øvrige tlf. henvendelser:

Mandag – fredag kl. 9 – 13.00

​+ kl. 14 – 17-00

​Opkald vedr. tidsbestilling, prisoverslag & andre spørgsmål.

Åbent i butikken:

Mandag – fredag kl. 8.30 – 17.00

Køb af foder, afhentning af medicin m.m.

Indlevering af prøver:
​Mandag - fredag kl. 8.30 - 15.00
Ved analysering af urin, fæcesprøver m.m. 

Har du nogle spørgsmål? - Udfyld formularen nedenfor​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt os​

Du kan også sende en mail til: info@hornbaekdyrehospital.dk, så vender vi tilbage, så hurtigt vi kan. Vi ser frem til at hjælpe dig og dit kæledyr.​

​Vi besvarer mails i løbet af 2-3 hverdage.

​​

HORNBÆK DYREHOSPITAL ApS

Normansvej 10, 8920 Randers NV

CVR: 30613120