Adfærd/træning / Nytårs angst hos hund & kat

Hvalpeaften 

Nytårs angst hos hund & kat

Er din hund også hundeangst nytårsaften?
Eller er din kat skrækslagen?

Hvert år i november holder vi et nytårsforedrag, ved veterinærsygeplejerske & adfærdsbehandler Laila Meldgaard.

Prisen er kr. 125,- pr. husstand (max 2 personer).

Vi har kaffe og kage på bordet :)
 
Mange hunde og katte bliver bange ved lyden eller synet af fyrværkeri, men flere ejere overser dyrenes symptomer eller fejltolker dem. 
Symptomer på nytårsangst ved hund og kat:
  • Ryster og sitrer
  • Puster og savler
  • Klæber til sin ejer
  • kan ikke koncentrere sig om andre ting
  • Piber eller gør
  • Hyperaktiv eller nedtrykt
  • Forsøger at gemme sig
  • Forsøger at flygte fra lydene
  • Besørger indenfor
  • Halser og er generelt urolig (kan ikke falde til ro)
  • Mister appetitten
Angstreaktionen kan behandles med lydterapi, hvor ejeren lader hunden/katten vænne sig til de "farlige" fyrværkerilyde ved lav lystyrke via lyd CD. 
Lydterapien foregår over flere måneder, hvor lydstyrken gradvist øges. Hvis hunden/katten i løbet af træningsperioden får et angstanfald forsaget af rigtig fyrværkeri, kan man risikere at skulle starte forfra. Derfor er det ofte umuligt at gennemføre programmet i december - dernæst er det ikke i god nok tid til at hunden kan nå at få en positiv indlæring.
 
Som ejer kan man gøre en del tiltag for, at hjælpe sit kæledyr lettere igennem nytårsaften:
- Sørg for at hunden har fået rigelig motion og stimulerende opgaver (søg efter foder, træn små øvelser og leg) i løbet af nytårsaftensdag.
- Lad ikke hunden/katten være alene hjemme.
- Giv hunden/katten mulighed for, at søge ind i et roligt værelse og/eller forbered en lille hule den kan gemme sig i.
- Træk gardinerne for, så lysglimt ikke ses. Spil dæmpet musik, så bragene neutraliseres.
- Undgå bordbomber og fyr ikke raketter af tæt ved huset.
- Tag ikke hunden med udenfor imellem kl. 11 og 01.
- Hvis hunden bliver bange, skal den hverken trøstes, ynkes eller straffes, da det kan forværre angsten. Optræd selv roligt og ubekymret da du er stemningsgivende for hunden.
 
Hvis hunden eller kattens angst er voldsom, kan naturlægemidler eller beroligende medicin være en hjælp. Det er meget vigtigt samtidig, at sørge for så mange angstdæmpende forholdsregler som mulig!

Vi tilbyder adfærdskonsultationer på klinikken til afhjælpning af nytårsangsten hos din hund eller kat. 
 
 
 
 
Som beroligende til dit kæledyr anvender vi ofte et eller flere af følgende produkter i forbindelse med nytårsaftens angst:
 
- Zylkéne:
Ved utryghed og stress anbefaler vi at man anvender "Zylkéne" kapsler til hunden eller katten. Det gør det lettere for katten/hunden at klare aftenen. Zylkène er et fodertilskud (altså naturlægemiddel) til hunde og katte, som er baseret på mælk. Mælk indeholder mange næringsstoffer, som alle er vigtige for den optimale ernæring af nyfødte og spæde individer. Gennem tiden har man bemærket, at mælken også har en beroligende og afslappende effekt på nyfødte og spæde. Det har ført til nærmere undersøgelser af hvilke dele af mælken, som gav denne effekt. 
Produktionen af Zylkène er enkel. Der anvendes ingen kemikalier eller konserveringsmidler. Alpha-casozepin dannes når kasein fra komælk behandles med trypsin og herefter frysetørres. Det indeholder ikke laktose.

Læs mere på www.zylkene.dk
 
 
 

- Stress reducerende foder:
Royal Canin Veterinary Diet Calm er specialudviklet til at hjælpe hunde og katte med at overkomme stressede situationer. 
Det kan f.eks være en god ide, at give hunden eller katten op til 14 dage før nytårsaften. 
Senere hen kan det med fordel anvendes i andre forudsigelig stressperiode (rejse, flytning, ankomst af baby, håndværkerarbejde el. lign.) 
Foderet indeholder trypsin hydrolysat og L-tryptofan, der begge har påviselig effekt på stress.
Dets totale sikkerhed gør det imidlertid muligt at bruge det igennem hele dyrets levetid, hvis det er nødvendigt. 
Foderet indeholder næringsstoffer, der understøtter en afbalanceret tarmflora og et sundt fordøjelsessystem.
Kombinationen af fibre letter passagen gennem tarmen og udskillelsen af hårboller gennem afføringen.

Foderet kan købes hos dyrlægen. 

 
 
 

- Adaptil til hund:
Adaptil Diffuser og/eller Adaptil Halsbånd er et duftstof, som øger hundens toleranceniveau, så den reagerer mere moderat på fyrværkeri og skud. For at opnå den bedste effekt bør du begynde at bruge Adaptil (Diffusor eller Halsbånd) i god tid inden fyrværkeriet forventes at begynde og kombinere med forebyggende tiltag i hjemmet. Adaptil giver den bange hund en naturlig tryghedsfølelse, hvilket betyder, at medicinering i mange tilfælde kan undgås. 

Tilslut en Adaptil Diffusor (i en stikkontakt) i god tid, inden fyrværkeriet begynder. Diffusoren skal opsættes i det rum, hvor hunden opholder sig mest. Diffusoren har effekt efter 24 timer.
Adaptil Halsbånd kan bruges som et alternativ til diffusoren. Lav en skilning i pelsen og sæt halsbåndet på, så det har direkte kontakt med hundens hud - kropsvarmen får feromonet til at udskilles. Halsbåndet har hurtig effekt og hunden påvirkes af feromonet allerede efter 1-2 timer. 
Supplér evt. med Adaptil Spray på hundens liggeplads. 

Læs mere på http://www.adaptil.dk/ 

 
 
- Feliway til kat:
Feliway er en syntetisk kopi af kattens beroligende ansigtsferomon, som de bruger til markere, at deres territorium er trygt og sikkert.

Ved at efterligne kattens naturlige feromon skaber Feliway en følelse af velvære og tryghed i kattens nærmiljø.
Derfor kan Feliway anvendes til at berolige og skabe tryghed for katte, når de befinder sig befinder sig i en presset situation eller/og hjælpe med at reducere stressniveauet i forbindelse med ændringer i deres miljø.

Feliway fås i 2 udgaver som en spray eller som en elektrisk diffuser.
Læs mere på www.feliway.dk

 
 
- Stesolid tabletter:
Det er et lægemiddel, altså et receptpligtigt psykofarmaka, som kun kan fåes via dyrehospitalet. Det indeholder det aktive stof Benzodiazepin og er beroligende og angstdæmpende middel. 
 
Vi anbefaler at give hunden eller katten Diazepam 5 mg. tabletter, 1 tablet pr. 5 kg. legemsvægt. Det har effekt efter 15-30 minutter. Virkningen aftager som regel ret hurtigt, så derfor skal det oftest gives igen efter 4-5 timer.
 
 
- Clomicalm tabletter:
Det er et lægemiddel, altså et receptpligtigt psykofarmaka, som kun kan fåes via dyrehospitalet.
Det indeholder det aktive stof clomipramin, som tilhører gruppen tricykliske antidepressive midler.  
Doseringen er i tabletform, 1-2 mg. pr. kg. legemsvægt 2 gange daglig.
Da det er ca. 4 uger om at have fuld effekt i kroppen er det vigtigt, at man opstarter denne behandling i rigtig god tid, for at nå at have effekt til nytårsaften.
Mange hunde som er ekstremt angste for fyrværker har allerede lavet den generalisering, at de også er bange om aftenen, når det bliver mørkt.
Derfor anbefaler vi at man opstarter Clomicalm behandlingen allerede i oktober. Dog skal man være opmærksom på, at det er meget vigtigt at man anvender nedtrapning fra behandlingen i februar, da dette stof er vanedannende for hundens krop.
Hornbæk Dyrehospital ApS | CVR: 30613120 | Normansvej 10, 8920 Randers NV - Danmark | Tlf.: 86433933 | dyrehospitalet@hotmail.com