Adfærd/træning / Kastration eller ej?

Kastration eller ej?

Overvejer du at få din hanhund kastreret?
- få en snak med vores adfærdsbehandler Laila Meldgaard inden.

Rigtig mange hunde har større eller mindre adfærdsproblemer, og desværre er det blevet en universal løsning at få hunden kastreret. Det er ikke altid den rette løsning og i værste fald gør det problemerne større! 

Derfor tilbyder vi nu en lille adfærdskonsultation, med en snak om netop din hund er den rette at kastrere, hvor vi blandt andet ser på din hunds: 

  • ...baggrund/socialisering
  • ...psyke i forhold til kastration
  • ...aggression
  • ...angst/usikkerhed
  • ...kønsmodning og drift
  • ...omgang med andre hunde
  • ...testosteron eller indlæring
  • ...helse
  • ...og meget mere!

Hanhunde producere kønshormonet testosteron i testiklerne. Testosteron gør at hunden får en øget tærskel for frygt og smerte. Dette betyder at så længe hanhunden producerer testosteron (ikke kastreret), skal der mere til for at hunden bliver bange, og oplever noget som smertefuldt. 

Enkelt sagt – testosteronet gør hanhunden modigere. Efter kastration får hunden en sænket tærskel for frygt og smerte. Dette betyder at for en kastreret hanhund (som ikke længere producerer testosteron), skal der mindre til for at hunden bliver bange, og oplever noget som smertefuldt. Derfor vil mange adfærdsproblemer blive forværret ved en kastration og kræver i stedet adfærdsbehandling!

Eftersom hormonel indflydelse på adfærd er sammensat og kompleks, og at adfærd også styres af arv, tidlige erfaringer og læring, vil effekten af kastration være varierende.
Kastration på grund af adfærd som er seksuelt motiveret vil kunne have effekt, hvis kastrationen sker tidligt, så hunden får begrænset indlæring af adfærden.
Kastration på grund af adfærd som ikke er seksuelt motiveret, vil have lille eller ingen effekt. Og i forbindelse med adfærd hvor frygt og angst er involveret vil adfærden ved kastration kunne blive værre.

Har du kastreret så har du kastreret. Derfor er det vigtigt, at der stilles en adfærdsdiagnose før evt. kastrationen gennemføres.

Denne konsultation har en varighed af ca. 30 minutter. Pris 250 kr.
Ved yderligere adfærdsrådgivning henvises der til en adfærdskonsultation.


Hornbæk Dyrehospital ApS | CVR: 30613120 | Normansvej 10, 8920 Randers NV - Danmark | Tlf.: 86433933 | dyrehospitalet@hotmail.com